Projektleder

Arbejdet som projektleder drejer sig om planlægning, udvikling og koordinering af projekter. Som projektleder er det vigtigt, at du er god til at bevare overblikket, og at du er struktureret.

Desuden er det vigtigt, at du er god til at arbejde under pres og til at kommunikere med forskellige typer af mennesker, som du arbejder sammen med. Projektledere arbejder typisk i private og offentlige virksomheder og organisationer.

Om jobbet:

Som projektleder er det dit ansvar, at projektet bliver løst inden for en fastlagt tidsramme med anvendelse af faste ressourcer.

Når man arbejder som projektleder, foretager man typisk en dybtgående research og analyse af de behov, projektet skal dække. Derudover skal du sørge for, at der er en konceptudviklingsfase, en udviklings- og designfase samt en produktionsfase. Efterfølgende laver du typisk en evaluering af hele forløbet.

Du skal være god til at kommunikere med kollegaer, som har forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrunde og derfor forskellige syn på et projekt.

Som projektleder kan du komme ud for mange forskellige projekter. Endvidere vil du have meget kundekontakt, fordi det er projektlederen, som typisk har dialogen med kunden i forhold til det ønskede behov.

Nederst på siden, kan du læse om RIKKES arbejdsdag som projektleder i Danske Bank

FAKTA

Arbejdssteder:

Private virksomheder i eksempelvis finanssektoren, Offentlige virksomheder, Organisationer

Stillings
betegnelser:

Projektleder, Konceptudvikler, Konsulent

KARRIEREVEJEN

9./10. klasse
STX, HF, HHX eller HTX
Samfundsfaglig uddannelse, naturvidenskabelig uddannelse eller en teknisk videnskabelig uddannelse
Humanistisk kandidat
Projektleder

Rikke, 36 år, agil projektleder ved Mobile Life, Danske Bank

Rikke er 36 år, har en kandidat fra IT-Universitetet og arbejder som agil projektleder ved Mobile Life, Danske Bank.

 

Jeg er en meget nysgerrig person, der gerne vil udfordres og udforske forskellige muligheder. Derfor valgte jeg efter endt uddannelse og et par år i en opstartsvirksomhed at starte på et graduate-forløb i Danske Bank. Det har givet mig en indsigt og en forståelse for den finansielle sektor og de it-systemer, der ligger bag.

 

Som type er jeg meget social. Jeg elsker at omgås forskellige typer af mennesker og er fortaler for mangfoldighed på min arbejdsplads. Jeg taler meget og er ofte meget på, hvilket er vigtigt i den rolle, jeg besidder til dagligt.

Uddannelse:
STX (Matematisk student)
BA Litteratur, Videnskab og Retorik
Cand.it. (Digital Design og Kommunikation på It Univ.)
Karriere:
Danser/sanger på danske teatre
Outsourcing- /relationsans. i spilbranchen
Group IT, Danske Bank
IT Forretningsudvikler
Product Owner
Interesser:
Hård fysisk træning
Løb
Famile og fire børn
Sang og musik
Interesse for økologi og bæredygtighed
Se de mange muligheder
i finanssektoren

Bank og Realkredit

IT

Forsikring og pension

Se de mange uddannelser & jobtyper i finanssektoren

IT

Administration, Jura og HR

Forretnings- og Produktudvikling

Kommunikation, PR og Markedsføring

Finansiel rådgivning

Ledelse