Børsmægler

Arbejdet kan både dreje sig om økonomisk rådgivning, handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer eller opgaver af mere analytisk karakter. Som børsmægler er det vigtigt at være opdateret om økonomiske forhold i både ind- og udland.

Desuden er kundekontakt en central del af jobbet. Du skal derfor være god til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Børsmæglere arbejder typisk i banker og børsmæglerselskaber. Der er dog også mulighed for at finde beskæftigelse i andre virksomheder, der arbejder med finans og handel.

Om jobbet:

Som børsmægler handler du med aktier, obligationer og andre værdipapirer på fondsbørser. Du rådgiver kunder ved køb og salg af virksomheder samt om investeringsmuligheder. Du kan også blive bedt om at analysere sektorer, renteudvikling og økonomier i ind- og udland.

For at arbejde som børsmægler skal man have et indgående kendskab til såvel det danske som det internationale kapitalmarked og løbende holde sig orienteret om de økonomiske bevægelser. Arbejder du på børsen og rådgiver kunder, bliver du også kaldt en dealer.

Du kan også fungere som kunderådgiver og hjælpe de enkelte kunder med at investere og få det bedst mulige afkast af deres investeringer. Kunderne kan eksempelvis være både virksomheder, privatpersoner og pensionskasser.

En børsmægler kan endvidere være rådgiver ved køb og salg af virksomheder samt ved aktieintroduktioner på danske eller udenlandske fondsbørser. Endelig kan man arbejde som analytiker og dermed være den, der analyserer aktiemarkedet og renteudviklingen.

 

Nederst på siden, kan du læse om MATHIAS’ arbejdsdag som senior dealer i Danske Bank

FAKTA

Arbejdssteder:

Pensionsselskaber, Kreditforeninger,
Pengeinstitutter

 

Stillings
betegnelser:

Børsmægler, Valutahandler, Rådgiver, Analytiker, Dealer

KARRIEREVEJEN

9./10. klasse
STX, HF, HHX eller HTX
Finansuddannelsen, bachelor i økonomi, finansøkonom
Videregående økonomisk kandidat-eksamen fra handelshøjskole eller universitetet – f.eks. Cand.merc., Cand.oecon. og Cand.polit.
Børsmægler

Mathias, 29 år, Senior Dealer, Danske Bank

Mathias er 29 år, har en kandidat i økonomi (cand.polit.) og arbejder som Senior Dealer i Danske Markets.

 

Jeg er meget resultatorienteret og elsker at blive ”målt og vejet”. Dette gør dealer (trader) til den ideelle beskæftigelse for mig, da man dagligt kan evaluere sin præstation og arbejde i et kompetitivt miljø. Derudover motiveres jeg af personlig udvikling og et højt fagligt niveau.

 

Min drøm om 5-10 år er fortsat at arbejde i den finansielle sektor. Det kunne enten være som trader i en større bank eller som porteføljemanager i en pensionskasse.

 

I min fritid dyrker jeg Crossfit, går på jagt og er specialevejleder på Københavns Universitet.

Uddannelse:
STX (Matematisk student med MAT/FYS på A niveau)
Ba.polit.
Cand.polit.
Karriere:
Underviser i Statistik på Københavns Universitet
Summer Intern Danske Bank
Analytiker
Udvikler af værktøjer
Trading/Dealer
Interesser:
Crossfit og vægtløft
Brænder for undervisning
Specialevejleder på Kbh. Universitets Matematik- og Økonomi Institut
Se de mange muligheder
i finanssektoren

Bank og Realkredit

IT

Forsikring og pension

Se de mange uddannelser & jobtyper i finanssektoren

IT

Administration, Jura og HR

Forretnings- og Produktudvikling

Kommunikation, PR og Markedsføring

Finansiel rådgivning

Ledelse